RONDANE HAUKLISETER FJELDHOTEL
Rondane Haukliseter Fjeldhotel, 1.000 m.o.h., er et fantastisk udgangspunkt for en skiferie på Høvringen. Hotellet ligger højt og frit i terrænet med en flot panoramaudsigt over Høvringen og de nærmeste fjelde. Efter en gennemgribende renovering af samtlige værelser fremstår Haukliseter i dag som et moderne hotel af høj standard, hvor det samtidigt er lykkedes at bevare det intime særpræg som kendetegner de mindre familiedrevne fjeldstuer på Høvringen. Hyggelige opholdsstuer og en lys spisesal med storslået udsigt over Høvringen - tilsammen med et førsteklasses køkken – udgør en perfekt ramme for hotellets gæster. Trådløst internet er frit tilgængeligt overalt på hotellet og i udlejningshytterne.
Familien Lyftingsmo har gennem flere generationer gæstfrit
taget imod et stort antal gæster, hvor mange vender tilbage
år efter år. Hotellets vært, Tore Lyftingsmo, er selv aktiv
skiløber og tilbyder fra tid til anden hotellets gæster guidede
skiture - gerne udenfor løjperne og op på en fjeldtop i Rondane.
VINTERPENSION
Morgenbuffet/madpakke/påfyld af termoflaske + Eftermiddagskaffe og kage + 3-retters middag
HYTTER/LEJLIGHEDER
Haukliseter tilbyder ophold på selvforplejning i en række topmoderne hytter og lejligheder af forskellig størrelser fra 2- til 8 personer. Hytternes indretning og materialevalg er af høj standard. Alle lejligheder har flotte badeværelser - nogle endda med egen sauna og boblebad. På Haukliseters norske hjemmeside - www.rondane.com - findes en detaljeret beskrivelse og skitse af samtlige hytter og lejligheder.
VÆRTSFAMILIE
Familien Lyftingsmo