Rondane Skirejser er et dansk rejsebureau, stiftet i 1990 af Jørgen Kirk, oprindeligt med udgangspunkt i skolerejser til Sulseter Ski- og Fjeldskole på Sødorpfjeldet nær Vinstra i Gudbrandsdalen.
Siden 1999 har Rondane Skirejser arrangeret skirejser for individuelle og grupper med FLY + BUS eller på KØR-SELV basis til Høvringen, hvor vi tilbyder ophold på hoteller, fjeldstuer og hytter. Vores mål er at yde en høj personlig service samt at tilbyde skirejser til Høvringen til markedets laveste priser.
Aktiv ferie på Mallorca i naturskønne omgivelser i Pollenca-området er seneste skud på stammen. Rejserne afvikles i september og oktober måned. Information og priser findes på www.rondane.dk/
Rondane Skirejser overtager 1. marts 2018 Høvringen Skiskole fra Henrik Morell, som efter 40 år på Høvringen har valgt at gå på pension. Vi glæder os til at videreføre skibutikken på Høvringen samt lave nye aktivitetstilbud til områdets vintergæster. Høvringen Skiskole skifter 1. marts navn til Rondane Skisenter, hvor undertegnede bliver daglig leder af skibutikken på Høvringen. Se mere om Rondane Skisenter på www.skisenter.com/
JØRGEN KIRK. Født i 1954. Indehaver af Rondane Skirejser